Fra Sister, Oregon, til Bandon, Oregon
12. august 1997
Afgang kl. 8.15 am. Ankomst kl. 5.00 pm. - 271 miles
I går aftes ringede vi for at sige godmorgen og godnat
til Morten. Vi er mange tidszoner væk fra hinanden, 9 timer. Om aftenen
efter maden læste vi turistmateriale og vi fik så meget ud
af at læse de mange flotte brochurer, at vi kunne se, at den rette
vej for os næste morgen skulle gå ad Route 242, som var en
ganske overordentlig smuk rute fra Sisters over McKenziepasset til Eugene
(Route 126). Vejen er godt proppet med sne fra oktober til juni, ja vi
så det selvfølgelig ikke, men vi læste om det og man
fraråder campere at køre turen. Det kan jeg godt forstå.
Jeg fik min nr.2 kop kaffe på det smukkeste og mest stille
sted, kiggende ud over sneklædte Three Sisters og et kæmpe
lavabassin. Vi havde ikke ventet dette. Vi havde regnet med flere nåletræer.
Men pludselig var der sort og brunt så langt øjet rakte, med
sneklædte bjerge i baggrunden. Hvor har vi set noget lignende? Tenerife
måske? Så ud til kysten, men før vi nåede til
vores nord-sydgående vej, route 101 kørte vi igennem en meget
smuk del af Oregon og lige før Eugene, kørte vi over en af
de overdækkede broer, som vi kender fra utallige amerikanske film.
Det er første gang vi har set sådan en bro i een til een.
Den var ikke særlig gammel, den var i hvert fald godt vedligeholdt.
Vi kørte i gennem Eugene en by vi har været i før
sammen med Morten, vi camperede her den gang i 1990. Route 101 går
fra Seatlle i nord til San Diego i syd, en vej vi har kørt ad på
mange og lange meget smukke dele. Vejen er kendt fra et utal af amerikanske
amerikanske film, vel især fra den del omkring Los Angeles og San
Francisco. Denne gang skal vi også køre ad den et langt stykke,
vi ikke har prøvet før. Det er altid noget særligt
at køre herude, så langt vest på man kan komme. Vejret
er meget anderledes end i alle andre dele af USA, lidt koldt, lidt overskyet,
lidt tåget og meget lidt solrigt.
Sea Lion Cave, lidt nord for Newport, 12$ pr. næse i entree. Elevator
ned til grotten, hvor der godt nok lå en flok store søelefanter.
Det var alle deres udstillinger dernede, der gjorde, at vi følte
os lidt snydt. Og så måske køen til elevatoren for at
komme op igen. Der var et udsigtssted oppe over jorden. Og det var fint.
Især med den lille kikkert. Men vi har faktisk tidligere set søelefanter
og sæler langs kysten i samme mængder uden at skulle betale
for at se dem. Nu er trafikken her, som vi husker den fra tidligere tur
herovre ved vestkysten. Især de store campere med deres gamle chauffører
kildrer vores tålmodighed. Vi skulle ifølge planen have overnattet
ved Oregon Dunes. Midt i disse kæmpe sanddyner, lyder det ikke spændende
og romantisk? Men det var det ikke. The dunes var selvfølgelig imponerende
og langstrakte, som vi kender dem fra Frankrigs vestkyst, men campingpladsen
var en rund ring med sand, intet græs og en masse havgus kommende
ind. Ingen træer til læ for sol og vind. Det kan være,
at pladsen vil være dejlig om 10 år. Så det blev den
næste KOA plads på vor rute. I Denmark, såmænd,
hvor mr. Jensen startede en blåbærplantage for mange år
siden. Vi gik en dejlig aftentur i den lille by, og vi fik taget
nogle overordentlig gode billeder af Stillehavet og den flotte kyst.
Disse små kystbyer er meget anderledes end resten af småbyerne
i USA. Lidt europæisk er der over dem: små fiskerhuse, små
håndværkerhuse, i det hele taget små huse placeret hvor
det var bedst engang, ikke efter det system, som kendetegner alle andre
byer. Lige veje på kryds og tværs, så de kommer til at
danne de velkendte ”blokke”. Nej, her er det klitter, lidt strand eller
en klippe der giver byen dens form, charmerende, men hvis det bliver for
charmerende kommer turisterne, og kommer turisterne, kommer turistbutikkerne,
og kommer turistbutikkerne, kommer de store indkøbscentre, og så
er den by ødelagt.
Vi så også det modsatte eller det omvendte. En
by, der var startet som lige nævnt, men så var turiststrømmen
vendt og de uhyggelige ikke særlig store indkøbscentre lå
så forladte tilbage eller stadig i brug, men uden ret store lagre
og ikke nok publikum til at holde det hele i live. Man får meget
at vide om området ved at se på opbygningen af byerne. Ude
at spise fisk om aftenen. Dejligt. Nogen sinde hørt om friturestegte
østers? Prøv det ikke. Smagte også clam cowder for
første gang. Det var dejligt.
|